-
Højtider
...er fodvaskningen en mulighed, man kan bruge i liturgien ved skærtorsdagens gudstjeneste. Præsten vasker fødderne på de menighedsmedlemmer, der ønsker at deltage...
-
Højtider
...Fadervor
Nytåret er en overgang fra noget kendt til noget ukendt. Derfor er det rart at samles til en gudstjeneste og bede om Guds hjælp i det nye ukendte. Det får et flot udtryk i og med, at en...
-
Højtider
...Sådan fejres langfredag i kirken
I mange kirker har man langfredag gudstjeneste uden prædiken, en såkaldt liturgisk gudstjeneste. I stedet for læser man...
-
Højtider
...også kalde kyndelmisse for Kjørmes Knud. Kjørmes er en sammentrækning af ’kerte’ (lys) og ’messe’ (gudstjeneste).
Knud er oprindeligt ikke et navn, men en kort betegnelse for knude. Det er altså...
-
Højtider
...Folkekirken er Sankt Hans da heller ikke en helligdag, men mange steder holder man alligevel gudstjeneste eller andagt, inden bålet tændes.
Og skal man finde et fællespunkt mellem midsommerfest og...
-
Højtider
...finde trøst i, at ens kære er hos Gud.
Allehelgensdag
I mange kirker holder man en særlig gudstjeneste allehelgensdag, hvor man læser navnene op på alle dem, der er døde i sognet gennem det...
-
Højtider
...man finde i den engelske betegnelse for jul: ’Christmas’. Det betyder egentlig ’Kristusmesse’, altså en gudstjeneste for Kristus. I julen fejrer vi nemlig Jesus’ fødsel i en stald i Betlehem uden...
-
Højtider
...prædikes over juledag – ja, faktisk var det først i 1992, at det blev obligatorisk at holde gudstjeneste juleaften. Julemorgen er den egentlige helligdag, men i Danmark har vi tradition for at holde...
-
Højtider
...til høsten, men i de fleste kirker, også i storbyerne, fejrer man årets høst med en høstgudstjeneste i september eller oktober.
I dag er høstgudstjenesten i høj grad en markering af taknemmelighed...
-
Højtider
...tjenesteplads.
Mens mikkelsdag stadig var en helligdag, blev den desuden brugt til at fejre høstgudstjeneste. Denne sammenhæng mellem høst og mikkelsdag var heller ikke sådan at bryde blandt...