Bibelen online
Salmernes Bog Kapitel 55
For korlederen. Til strengespil. Maskil af David.
Hør min bøn, Gud,
skjul dig ikke, når jeg bønfalder dig.
Lyt til mig, og svar mig,
jeg er urolig, og jeg klager.
Jeg er ude af mig selv over fjendens råb,
over de ugudeliges undertrykkelse.
De vælter ulykke ned over mig,
rasende angriber de mig.
Hjertet skælver i mig,
dødsangsten kommer over mig,
skræk og rædsel fylder mig,
frygt indhyller mig,
og jeg siger:
Gid jeg havde vinger som duen,
så ville jeg flyve bort og finde et bosted.
Jeg ville flygte langt bort
og slå mig ned i ørkenen.
Jeg ville skynde mig at finde ly
for den rasende storm, for uvejret.
Split dem, Herre,
spalt deres tunger,
for jeg ser vold
og strid i byen.
Dag og nat går de omkring den
på dens mure,
den er fuld af uret og ulykke,
den er fuld af fordærv.
Undertrykkelse og svig
hører ikke op på dens torve.
Det er ikke en fjende, der håner mig,
det kunne jeg bære;
det er ikke en modstander, som hoverer over mig,
ham kunne jeg skjule mig for.
Men du, min ligemand,
min ven, du, som jeg kender,
vi, som nød hinandens fortrolighed,
når vi vandrede i festtoget i Guds hus.
Døden skal ramme dem,
levende skal de styrte i dødsriget;
for der er ondskab i kammeret i deres indre.
Jeg vil råbe til Gud,
og Herren skal frelse mig.
Aften og morgen og middag
vil jeg klage og stønne,
og han skal høre mig.
Han skal udfri mig fra kampen, så jeg får fred,
for mange er imod mig.
Gud skal høre, og han skal ydmyge dem,
han, der troner fra ældgammel tid.
De overholder ikke deres aftaler
og frygter ikke Gud.
De lægger hånd på venner
og bryder pagten med dem.
Deres mund er glattere end smør,
men i hjertet vil de krig;
deres ord er blødere end olie,
men er dog dolke.
Kast din byrde på Herren,
så vil han sørge for dig.
I al evighed
lader han ikke den retfærdige vakle.
Du, Gud, styrter dem
i gravens dyb.
Mordere og bedragere
får end ikke halvdelen af deres dage.
Men jeg stoler på dig.